Få mest muligt ud af den sidste tid
På Hospice Sjælland har vi døgndækning af egne læger ansat i huset, og dermed kender patienterne godt. Lægerne er fysisk tilstede i dagtimerne i hverdagen og sygeplejerskerne kan komme i telefonisk kontakt med lægerne i aften/nattetimer og i weekenden.
Hos os er patienten altid i fokus
Hospice Sjælland ønsker at være den trygge ramme til sygdomsramte familier. På Hospice Sjælland er der fokus på det, der gør livet værd at leve med udgangspunkt i patienternes egne oplevelser og ønsker. Du er velkommen til at kontakte os for en uddybende snak omkring vores hospice eller for at aftale et tidspunkt for en rundvisning, hvor du kan komme og se nærmere på vores lokaler og faciliteter.